Alle kan opleve modgang og udfordringer privat eller i arbejdslivet, som kan medvirke til at vi mister fodfæstet og bliver triste. Det kan påvirke hverdagen, så vi kan have svært ved at gøre det vi plejer.
Nogle gange kender vi årsagen og andre gange kan det være svært at forstå, hvordan det hele hænger sammen, når glæden og trivslen ændrer sig. Her kan en psykolog være god at tale med.
Om mig
Jeg er autoriseret psykolog, cand. psych. Jeg er autoriseret af psykolognævnet, medlem af Dansk Psykologforening og følger deres fagetiske retningslinjer i mit arbejde.
Jeg har mange års erfaring som psykolog, herunder mange år som erhvervspsykolog. Jeg har løbende efteruddannet mig og har bl.a. kognitiv, systemisk og krisepsykologisk efteruddannelse.
Siden 2014 har jeg været selvstændig psykolog med egen praksis, hvor jeg arbejder med både private og erhvervspsykologiske problemstillinger.
Adresse
Jeg har min psykologpraksis hos:
Psykologhuset Trekanten
Nørre Voldgade 21, 5. sal
1358 København K
Kontakt
+45 5370 2515
Rådgivning og behandling
Jeg lægger vægt på, at du oplever at blive lyttet til, føler dig tryg og går fra mig med et godt indtryk af, hvad du kan forvente.
Jeg har fokus på at hjælpe med at styrke oplevelsen af trivsel, glæde og mening i tilværelsen (privat eller arbejdsmæssigt), hvile i sig selv, finde ro og kunne stå ved sig selv.
Det kan nogle gange være vanskeligt selv at sætte ord på sit præcise behov og afgrænse, hvad det er, der er svært og måske gør dig trist, belastet eller usikker og hvad der skal til for at få det bedre. Jeg kan hjælpe dig med at undersøge dette.
Eksempler på private problemstillinger (herunder også unge):
-
Tristhed, modløshed og mistrivsel
-
Stress
-
Livskriser, forandringer i livet. F.eks. sygdom hos én selv eller en pårørende, skilsmisse, dødsfald, afskedigelse
-
Voldsomme oplevelser, f.eks. ulykke, trusler, overfald
-
Depression og angst
-
Bange for ikke at være god nok
-
Usikkerhed
-
Identitetsproblemer
-
Konflikter i relationer. F.eks. på arbejdspladsen, i familien, mellem søskende, i venskaber
Eksempler på arbejdsrelaterede problemstillinger:
-
Stress og udbrændthed
-
Tilbagevenden til arbejdet efter f.eks. sygdom
-
Afskedigelse
-
Forandringer på arbejdspladsen
-
Samarbejdsvanskeligheder, herunder konflikter, mobning og chikane
-
Supervision/sparring/coaching til din rolle på arbejdspladsen, herunder f.eks. lederrollen
-
Udfordringer eller usikkerhed, hvis du f.eks. er nyuddannet og skal finde ind i din faglige rolle
-
Følelse af ikke at være god nok
-
Voldsomme oplevelser relateret til arbejdet, f.eks. i arbejdet med mennesker
Priser og vilkår
PRISER PR. 1.1.2024
Individuel samtale (50 minutter): kr. 1.200
Telefon- eller online samtale (50 minutter): kr. 1.200
Individuel supervision/coaching (50 minutter): kr. 1.400
Gruppe fra 2 personer. Kontakt mig for pris.
Egen betaling sker via mobilepay.
Afbud skal ske senest kl. 12 dagen før den aftalte tid ellers betales der fuldt honorar. Afbud skal ske via SMS eller mail til mig. Ved for sent afbud eller udeblivelse fra aftale uden forudgående afbud betales fuldt honorar.
TILSKUDSMULIGHEDER
Jeg samarbejder med Falck Healthcare, Sygeforsikringen Danmark, Dansk Sundhedssikring og er tilknyttet Psykologhuset Trekanten.
Du kan evt. undersøge, om du har mulighed for dækning via din arbejdsplads eller dit forsikringsselskab.
Jeg tager ikke imod henvisning fra den offentlige sygesikring, dvs. henvisning fra egen læge.
PRIVATLIVSPOLITIK / BESKYTTELSE AF DINE DATA
Ifølge EU's Persondatalov er jeg forpligtet til at oplyse om følgende:
Som autoriseret psykolog er jeg forpligtet til at føre journal. Dvs noter om det, vi taler om.
I forbindelse med behandling af dig som klient, indsamler og behandler jeg en række personoplysninger. Almindelige personoplysninger er navn, alder og bopæl, som jeg er forpligtet til at indhente og som skal fremgå af den journal, jeg skal oprette. Desuden vil der i journalen være personfølsomme oplysninger om dig, f.eks. dine sociale forhold og dit helbred, som kan være relevante at komme ind på i samtalerne for at give dig den bedst mulige behandling.
Jeg har tavshedspligt og det er kun mig, der har adgang til din journal.
Jeg har dog pligt til at bryde min tavshedspligt, hvis der er risiko for, at du eller andre kommer til skade.
Din journal skal opbevares i 5 år fra vores sidste kontakt i et sikret journalsystem, som kun jeg har adgang til. Derefter bliver journalen tilintetgjort.
Du har ret til at få at vide, hvad der står i din journal.
Man må ikke slette i en journal, men hvis noget er forkert, kan der tilføjes en rettelse.
Hvis du er utilfreds med, hvordan jeg håndterer dine oplysninger, så sig det til mig, så finder vi en løsning. Hvis du stadig er utilfreds, kan du klage til Datatilsynet.
Kontakt
Adresse
Jeg har min psykologpraksis hos:
Psykologhuset Trekanten
Nørre Voldgade 21, 5. sal
1358 København K
Kontakt
+45 5370 2515